De her billeder er egentlig fra Helsinki, fra et eller andet øh hvad hedder det? Altså ligesom botanisk have
Elsker kontrasten mellem de fine røde blomster, og de voldsomme torne

Udenfor var der blå himmel og solskin, men ruden får det til at ligne en tropisk storm derude.

Hvor dum har man lov at være?

Det er sket lidt for mange gange efterhånden. Værst var det, da Fie, Alissa og jeg lavede en parodi på "Cornerstone" i sommer, og jeg agerede kameramand og så glemte at tænde kameraet... opdagede vi efter at have opført HELE nummeret... Ups. Igen i dag går jeg rundt og tager nogle fine fotos af sneen for at opdage at der ikke var film i kameraet. Dobbelt dum. Hov. Ups. Det er der ikke noget at gøre ved, men men men. Det er ikke forbudt at tænke sig om. Så kan man jo grine lidt af det bagefter ;)

Dagens citat

"We build too many walls and not enough bridges."
- Isaac Newton

Vega

Vega - fedt når førstesalen er åben, så man undgår at blive trampet ihjel eller snasket til i øl. Vi elsker dig Vega - og Ideal Bar. Tak tak, vi overlever ikke uden dig, det ultimative spillested.
Øøøh Carolines billede fra La Boqueria - lidt 50'er nostalgi, lidt glade farver, lidt Barcelona minder...

Dagens citat

Overvejer at poste et "dagens citat" engang imellem... Er det en god ide?

Even in silence, love can be heard.

Livet er langt... og ligeså er lykken

Det er ikke længe siden jeg stillede spørgsmåltegn ved lykken. Findes de der smukke, uforglemmelige, lykkelige, perfekte øjeblikke i virkeligheden, eller er det kun film, der tegner et glansbillede af verden? Da var jeg trist og forvirret, og livsglæden var nærmest udbrændt. Uff, teenagers humørsvingninger er altså utilregnelige... Heldigvis varer de triste stunder ikke længe. Nu er det fredag, og det er ligesom om hverdagen ikke er sat helt ind endnu, for jeg havde ingen planer (hvorfor skal folk også være syge eller have planer?).... Enormt kedeligt troede jeg, men indtil nu har det alligevl været en af de bedste dage længe. Mit værelse har været så tiltalende, min kat (spørg mig ikke hvorfor, men jeg er altså begyndt at kalde ham Tunmousse? Og han hedder Vincent???) har slænget sig på min seng sammen med mig hele dagen, vi har dyrket vores hyggelighed, lys og dejlig, behagelig musik har spillet i baggrunden, jeg har surfet rundt mellem diverse modeblogs - tak til forfatterne, det er virkelig inspirerende - og så har jeg læst. KEDELIGT tænker du. Nej slet slet slet ikke. "Confessions of a Shopaholic" endte ligeså lykkeligt, som jeg føler mig nu, og kombineret med en munter sang, er jeg i det vildeste hyggehjørne lige nu. Perfekt afslutning = pladderromantisk film.... Helst noget Hugh Grant over det ;) Okay det er et MEGET tøset indlæg, men det skal der også være plads til :D

The Best of Beatles

Jeg har fået "Martha My Dear" på hjernen og for en enkelt gang, nyder jeg at have en sang fast i hovedet - det er som regel pisseirriterende og specielt når man prøver at komme i kontakt med ens hjerne, og den så bare ikke vil lytte? Jeg har hørt The Beatles i en periode nu, de har ligesom erstattet Elvis (han er ikke glemt!) - du skal ikke spørge mig, hvorfor i alverden jeg lige pludselig er i 60'er mood, men det er egentlig meget fedt :D

Truende engelske stil....

Ja. Boksen med word-dokumentet, står og blinker nede i hjørnet. Den råber og skriger, slår og river. Den er der, som en tikkende bombe, der bare venter på at opsluge min tid, at vride min hjerne, at suge al livsglæden ud af mig. Ej okay, det lyder måske lidt som om jeg beskriver en invasion af aliens og ikke en stil, der venter på at blive lavet - og så er engelsk og stil ikke engang særlig krævende opgaver, det er næsten luksus at have for (for mig, og nej det er ikke pral, jeg siger bare at jeg foretrækker det fremfor den farlige blækregning og dødsensfarlige fysikrapport, der også bare ligger og stirrer ondt på mig, selvom jeg egentlig ikke kan se nogen af delene, fordi jeg har begravet dem under alle mine ting og bøger, og skubbet det hele ind under sengen, i håbet om at slippe af med det. Jeg er bange for, at det ikke virker :(....). Pointen er, at selvom jeg elsker at skrive og gerne gør det frivilligt, er det lige pludselig en kæmpe byrde, man gør alt for at udskyde og slippe for, når det går ind under betegneles "lektier". Øv. Men alligevel, den tid jeg har brugt på at skrive alt det her, har jeg også brugt på at overbevise mig selv om, at det egentlig bliver meget fedt at få skrevet den stil. Eller ikke....

Fysik og filosofi

Nu er vores humørbombe af en fysiklærer tilbage, og lektien i fysik var at finde min. to filosofiske ordsprog med budskab, vi kan bruge til hverdag. Nej, jeg skrev ikke forkert, det var vores fysiklærer, der gav os det for. Pointen er, at jeg fik lyst til at lægge de bedste af dem jeg fandt ind, for selvom de er hørt før, er de værd at lytte til:

A careless word may kindle strife; a cruel word may wreck a life; a timely word may level stress; a loving word may heal and bless.

Life is a mixture og sunshine and rain, teardrops and laughter, pleasure and pain. Just remember, there was never a cloud that the sun couldn't shine through.

The world is full of beauty when your heart is full of love.

Forår kom hid

Vi er tre dage inde i Januar, og jeg længes allerede efter et lykkeligt gensyn med saftige, grønne græsstrå, spæde spirer og skrøbelige blomsterhoveder i alverdens glade farver, der genert titter frem fra den vinterfrosne jord. Jeg savner stunderne under blommetræets vejrende grene, med fine, lyserøde blomsterblade hvirvlende ned over mig i den lette forårsbrise. Jeg savner at nyde solnedgangen på stranden fra et lunt picnictæppe omgivet af elskede mennesker. Stille. Kun vandets stille brusen, og kluklatteren fra forbigående par. Jeg savner solen, der omslutter min krop som et varmt tæppe, savner Dannebrogs vejren, savner sodavandsis, der nydes i selskab med familiens børn. Savner en slentretur i Københavnsgader sidst på aftenen, hvorend man ser, er der glade ansigter. Lykkelige. Jeg savner den glæde, der følger med solens komme og de lange, lyse nætter. Ekstasen, der omhyller enhver, som begiver sig ud i byen på en sommerdag. Da jeg besluttede mig for at skrive dette indlæg, var det blot foråret og de sprøde, lysegrønne bøgeblade jeg længtes efter. Nu er det også sommeren. Men det er netop nu vi går årets mest deprimerende måneder i møde.... Julehygge og lys var et lyspunkt i mørket, nu er mørket det eneste, der er tilbage. Når jeg ser tilbage på Januar og Februar, virker de tomme. Indholdsløse. Sådan bliver det igen i år, men mens de står på, kan jeg ligeså godt sørge for at få noget ud af dem. Make myself comfortable. Nu har jeg sat Univerzen på, en gruppe vi stødte på, på vores studietur i Barcelona, på vej til straden. Så jeg vil begynde med at drømme mig tilbage dertil, og samtidig overbevise mig selv om, at det hele ikke er så mørkt som udenfor. Og så skal jeg nok forberede mig lidt på at hverdagen begynder igen fra imorgen af.... orv, og så er der allerede fundet noget fantastisk ved Januar... Imorgen eftermiddag er nemlig afsat til udsalgsshopping!