Livet er langt... og ligeså er lykken

Det er ikke længe siden jeg stillede spørgsmåltegn ved lykken. Findes de der smukke, uforglemmelige, lykkelige, perfekte øjeblikke i virkeligheden, eller er det kun film, der tegner et glansbillede af verden? Da var jeg trist og forvirret, og livsglæden var nærmest udbrændt. Uff, teenagers humørsvingninger er altså utilregnelige... Heldigvis varer de triste stunder ikke længe. Nu er det fredag, og det er ligesom om hverdagen ikke er sat helt ind endnu, for jeg havde ingen planer (hvorfor skal folk også være syge eller have planer?).... Enormt kedeligt troede jeg, men indtil nu har det alligevl været en af de bedste dage længe. Mit værelse har været så tiltalende, min kat (spørg mig ikke hvorfor, men jeg er altså begyndt at kalde ham Tunmousse? Og han hedder Vincent???) har slænget sig på min seng sammen med mig hele dagen, vi har dyrket vores hyggelighed, lys og dejlig, behagelig musik har spillet i baggrunden, jeg har surfet rundt mellem diverse modeblogs - tak til forfatterne, det er virkelig inspirerende - og så har jeg læst. KEDELIGT tænker du. Nej slet slet slet ikke. "Confessions of a Shopaholic" endte ligeså lykkeligt, som jeg føler mig nu, og kombineret med en munter sang, er jeg i det vildeste hyggehjørne lige nu. Perfekt afslutning = pladderromantisk film.... Helst noget Hugh Grant over det ;) Okay det er et MEGET tøset indlæg, men det skal der også være plads til :D